Trivsel- og livsstilskursus i Højer over 2 weekender

27. - 28. april og 25. - 26. maj 2019

Kunne du tænke dig en ny livsstil, hvor du kommer af med dine uhensigtsmæssige vaner, taber dig og samtidig opnår en større livskvalitet.

 

Du får effektiv professionel undervisning og praktiske øvelser fordelt på to weekender.

 

Praktisk info

Om livsstilskurset

Rigtig mange mennesker har en dårlig livskvalitet på grund af en forkert livsstil, og det kan i sidste ende betyde alvorlig sygdom og tidlig død. Vi bliver ældre og ældre, men for rigtig mange er de sidste leveår forbundet med dårlig livskvalitet, der skyldes årtiers “laden stå til”. Det er aldrig for sent at ændre denne kurs og sikre flere sunde år uanset dit udgangspunkt.

Den største sundhedsmæssige udfordring, vi står over for er stress, stress-relaterede sygdomme og overvægt. Langt de fleste vil med en omlægning af deres livsstil komme ud af den negative spiral og opnå en rigtig god livskvalitet, der smitter af hele livet igennem.

Hos Trivsel24Syv har vi hjulpet flere hundrede til en ny livsstil og bedre trivsel, og vores populære  trivsel- og livsstilskursus er nu blevet endnu bedre. Som nogle af de eneste i Danmark udbyder vi et trivsel- og livsstilskursus, hvor der er taget hånd om alle aspekterne i en sund livsstil. 

Kursets struktur

Kurset er bygget op, så vi når ud i alle hjørner, og du bliver guided og coached gennem hele forløbet af vore undervisere, der har en professionel baggrund som enten psykoterapeut og/eller hypnoterapeut.

 Kurset består af effektiv professionel undervisning og øvelser fordelt på to weekender.

 Du får således dit livs mulighed for at ændre på uvaner, mønstre og selvbegrænsende overbevisninger på et hold med ligesindede. Vi vil have fokus på årsagerne til din nuværende uhensigtsmæssige livsstil, og give dig værktøjer til én gang for alle, at få skabt de ønskede positive forandringer. Så kommer vægttabet helt naturligt af sig selv.

 Der er stor risiko for, at du efter kurset vil føle dig gladere, lettere, have mere energi og tænke positivt – og det er vel ikke så ringe endda?

Kurset indeholder:

Hvad kan du forvente dig?

Over to weekender med ca. fire ugers mellemrum lærer du dig selv at kende på en måde, som de fleste går igennem livet uden nogensinde at få indsigt i:

 

  • Hvor kommer mine uvaner fra?
  • Hvordan er mine uhensigtsmæssige adfærdsmønstre dannet?
  • Hvorfor spiser jeg flere portioner?
  • Hvorfor kan jeg ikke bare sige nej?
  • Hvorfor har jeg rygrad som en regnorm?
  • Hvorfor spiser jeg med følelserne?
  • Hvorfor skal jeg belønne mig selv med sukker?
  • Hvorfor kan jeg ikke holde mit vægttab?
  • Hvor kommer mine selvbegrænsende overbevisninger fra?
  • Hvordan kommer jeg videre?

 

Du vil blive overrasket over, hvor stærk krop/sind forbindelsen er, og hvordan den kan manipulere med dig og dine vaner. Du vil også blive overrasket over, hvor meget styrke du i bund og grund har, men som du i dag måske ikke aner, hvordan du skal finde frem og anvende positivt.

 

Du får:

  • Effektiv professionel undervisning og færdighedstræning.
  • Du får guidede øvelser på lydfiler til download.
  • Du får masser af efektive værktøjer til at arbejde med din nye livsstil.
  • Du får en mappe til alle kursusmaterialerne, der udleveres på forløbet.
  • Du bliver tilbudt medlemskab af en lukket Facebookside kun for dit hold, hvor I kan udveksle erfaringer og modtage ny viden.
Personlighedstypen:

Vi er ikke ens, hverken fysisk eller mentalt. Fysisk er det nemt at spotte forskellighederne, men ser vi blot med øjnene på et andet menneske, så afslører det ikke ret meget om personlighedstypen. Først når vi begynder at kommunikerer og læse kropssproget, afslører det, at vi er forskellige typer, reagerer forskelligt på samme situation og har forskellige behov. Du får indsigt i, hvilken type du er, hvor dine faldgruber er, og hvad der hjælper dig til at udvikle dig. Vi arbejder med det gamle system Enneagrammet, der har flere overraskelser i ærmet til dig.

Psykologien:

Det er i dag bredt anerkendt, at vi ikke kan skille krop og sind ad. De er to uadskillelige størrelser, der påvirker hinanden på godt og ondt. Rigtig mange bryder sig ikke om, det de ser i spejlet og forsøger at fortrænge det. På kurset lærer du dig selv at kende, så du kan spotte de egoer, der står i vejen for din transformation og sætte ind med de rigtige mentale værktøjer.

Et ordsprog siger, at “summen af dårlige vaner er konstant”. Det betyder frit oversat, at når du slipper af med en vane, opstår der en anden vane. Det skal vi nok lære dig at håndtere, så det ikke sker i fremtiden.

Overvægt og hjernen:

Vi tror vi selv bestemmer og har vores egen frie vilje, men det er en sandhed med modifikationer. Der sker rigtig mange ting i hjernen, der har stor indflydelse på din mulighed for at tabe dig og din risiko for igen at tage det hele på. Glæd dig til at lære, hvad den nyeste forskning fortæller om denne sammenhæng.

Den sunde kost:

Du ved godt, hvad du skal undgå, og hvad der er sundt. Vores filosofi er, at intet er forbudt. Det er kun et spørgsmål om mængde og hyppighed. Vi giver dig et brugbart indblik i den nyeste forskning inden for kost, og afliver også nogle myter. Du kommer ikke på kurset for at lære at lave “snydemad”, men for at mestre de sunde valg i fremtiden.

Vitaminer og kosttilskud:

Du har sikkert købt dig fattig i kosttilskud i den lokale helsekostbutik, og har i dag et større arsenal af vitaminer og kosttilskud på lager der hjemme. Det er slut nu. Du lærer, hvad der er fup og fiduser, og hvad der virker for dig. Et menneske består af flere end 50 billioner celler – altså menneskeceller. Der er endnu flere bakterie- og viraceller i og på din krop, end der er menneskeceller. De fleste på huden og i tarmsystemet. Er bakterierne i tarmsystemet i ubalance, så har vi balladen. Fodres de korrekt, er de dine bedste venner. Rigtig mange livsstilssygdomme kan mindskes med den rette sammensætning af kost, vitaminer og mineraler. Så her er det muligt at lære din vitamin-ABC på en ny måde.

Din fysiske tilstand:

Kurset er ikke et træningsophold, hvor du skal hoppe og springe dig til en bedre fysik. Dog er din fysiske tilstand en del af dig, og vi vil lære dig, at det er både sjovt og dejligt at dyrke motion, blot det sker på dine egne præmisser. Altså ingen hårde træningssæt, men motivation til at skabe bedre trivsel igennem en minimum af indsats med nemme og effektive øvelser, som du kan anvende hjemme og ude i naturen. Der er gratis fedtforbrænding at hente hjemme i sofaen, blot din overkrops muskelfibre øges med nogle få procent.

Mindful i hverdagen:

Bruger du blot 20 minutter om dagen på et mindfulnessprogram, så mindskes din risiko for stress med hele 50%. Du opnår også et lavere blodtryk og føler dig meget mere afslappet og i balance. Krop/sind påvirkningen er større end de fleste ved, og der er kun positive gevinster ved at dyrke mindfulness. Øvelserne er guidede og du modtager lydfiler til download, så du kan vende opmærksomheden indad uanset, hvor du er.

Mental vægttabsøvelse

Mental vægttabssøvelse er en effektiv metode, hvor du opnår du hurtigere mæthed og får din frie vilje til at sige nej tak eller ja tak. 95% af alt hvad vi foretager os til dagligt sker automatisk, og det gælder også dine (u)vaner. De ligger som små programmer i underbevidstheden, og styrer dig mere end du aner. Du lærer at bryde med automatikken, så du selv kan foretage dine valg – hver dag. Metoden indlæres på kurset, og du får lydfiler til download, så du kan træne hver dag hjemme.

Mentaltræning:

Du er, hvad dine tanker fortæller dig, du er. Det er lidt skræmmende ikke? På kurset lærer du at arbejde med dine skyggesider og selvbegrænsende overbevisninger igennem en effektiv mental træningsmetode, der kan bruges alle steder. Går du ind i et lokale med 100 andre mennesker, og der en én, der ikke synes, du er god nok, hvem er det? Dig selv! Men det får vi også lavet om på, for du er god nok!

Det siger tidligere kursister:

Tusind tak for et inspirerende kursus.

Mine forventninger til kurset var, at få lidt indsigt i, hvad mit spisen går ud på.

Jeg synes, at jeg fik SÅ meget mere med end ”bare” indsigt.

Jeg er gået hjem med hjælperedskaber, fantastiske selvhypnoser og en tro på, at tingene kan og nok skal ændre sig, og mod på at tage skridt i en ny retning.

Jeg har fået stor indsigt i, hvem jeg er, hvorfor reagerer jeg, som jeg gør, hvad det gør ved mit spisen og min måde at reagerer på i pressede situationer.

Efter første weekend tænkte jeg: Hmm! Hvor fører al dette hen? Men jeg skal love for, at det hele gav mening den sidste weekend, hvor det hele blev samlet til en større helhed og pludselig gav mening.

Nu har jeg arbejdet, mere eller mindre, med mig selv i mange år og det er første gang, at jeg virkelig føler et ”gennembrud”.

Den sobre, omsorgsfulde og samtidig humoristiske måde kurset blev kørt på var helt fantastisk.

Tusind tak for et fantastisk kursus og jeg vil glæde mig til, at der kommer et nyt
Ina H.”

“Jeg ved ikke helt, hvad jeg havde forventet, men blev meget imponeret over, hvor effektive værktøjerne er. Min sukkertrang forsvandt, og det har været nemt at visualisere mavesækken mindre”.
Rikke S.



“Jeg havde forventet et bredt og alsidigt kursus rundt om hele mennesket og ikke kun kost og kilo. Jeg fik mine forventninger indfriet til fulde og fremme”.
Brigitte S.

“God inspirerende undervisning og formidling opfulgt af praktiske øvelser. Godt tilrettelagt”.
Betiina C.

“Jeg har fået meget mere ud af kurset, end jeg havde forventet”.
Lonni S.

“Vildt inspirerende med den psykologiske del – at gå ned i underbevidstheden og se på mønstrene bagved.”
Tine S. G.

“Super spændende og lærerigt kursus. Er klar til næste kursus. Super gode emner som giver god indsigt i sig selv. Giver min varmeste anbefaling”.
Tina B.

“Jeg meldte mig til kurset for at forbedre mine livsvilkår. Jeg har fået værktøjer til at være tro mod mig selv og tage sunde valg. Jeg har fået nedlagt min sukkertrang og fået troen på, at jeg er god nok og det er MIG der bestemmer. Kan varmt anbefales”.
Conni S.

“Kurset er bredt og åbner for deltagernes individuelle tilgang til livet. Om man er evidens-baseret i sin tilgang, eller mere holistisk eller spirituel, så er der åndelig føde til alle. Kurset rydder grundigt op i det, der larmer indeni, og som låser en fast i vanemønstre”.
Jane T.

 

Pratisk information

Undervisningen foregår på Hohenwarte, Siltoftvej 2, 6280 Højer. Her er der alle tænkelige faciliteter og god plads til både undervisning og diverse øvelser. Ligeledes er der et køkken med café, hvor du kan tilberede og spise din frokost.

Adresse

Hohenwarte
Siltoftvej 2
6280 Højer

}

Dato

Lørdag den 27. april 2019 kl. 09.00 – 16.00

Søndag den 28. april 2019 kl. 09.00 – 16.00

Lørdag den 25. maj 2019 kl. 09.00 – 16.00

Søndag den 26. maj 2019 kl. 09.00 – 16.00

Pris

Prisen for kurset er kun kr. 2.400,- betaling ved tilmelding.

 

20 på lager

Godt at vide

  • Der serveres gratis kaffe, te og vand.
  • Du skal selv medbringe frokost, som du kan tilberede i køkkenet og spise på kursuscenteret.
  • Der er parkering foran kursuscenteret.
  • Du skal selv medbringe et liggeunderlag, en pude og et tæppe.
  • OBS! Alle kan være med, men vi anbefaler ikke, at børn eller unge under 18 år deltager.
  • Der stilles ingen krav om fysisk form.
  • Der er IKKE tale om fysisk træning, men fitness for hjernen.
  • Du modtager et udførligt kursusprogram pr. e-mail inden første kursusdag.

 

 

Det med småt

  • Tilmeldingen er bindende, når kursusbeløbet er betalt.
  • Deltagelse er betinget af, at kursusbeløbet er indbetalt inden kursusstart.
  • Ved afmelding senest 21 dage før kursusstart tilbagebetales kursusgebyret – 20%
  • Ved afmelding senere end 21 dage før kursusstart tilbagebetales kursusgebyret ikke.
  • Vi tager forbehold for datoændringer, tastefejl, sygdom hos undervisere og lignende uforudsete hændelser.
  • Vi forbeholder os ret til at udskyde eller aflyse kurset, hvis der er mindre end 8 tilmeldinger.
  • I tilfælde af aflysning inden opstart tilbagebetales hele kursusgebyret.

Mød din underviser

Inge Jessen har en faglig baggrund som cand.pæd.pæd.psyk fra Aarhus Universitet. Inge er desuden psykoterapeut MPF, har en intensiv efteruddannelse i traumebehandling fra Dispuk og er certificeret hypnoterapeut, NGH. Inge har mange års erfaring i arbejdet med mennesker, både som leder, psykoterapeut, hypnoterapeut,  rådgiver, underviser og som mediator iværksat målrettede inkluderende og motiverende lærings- og udviklingsprocesser både for enkeltpersoner, grupper og teams ofte på tværs af faggrupper og niveauer i organisationer.

Inge underviser på livsstilskurserne hos Trivsel24syv.

Tilmeld dig

Har du fået lyst til at høre mere om trivsel24syv og vores livsstilsforløb, er du meget velkommen til at kontakte Peter Sivebæk på 22 23 99 00, eller du kan blot bruge kontaktformularen

2.400,00DKK

20 på lager

.et-boc img{ position: relative; transition: .3s bottom ease-in-out; bottom: 0; } .et-boc img:hover{ bottom:15px } @media(max-width:768px){ .top_timer.et_pb_countdown_timer{ top:-54px !important } }